Kun 50 pladser til founding members · Sikr din plads → Laboratorieanalyseret · Early harvest · Direkte fra producenten En olie. En producent. En unik fortaelling.
Kun 50 pladser til founding members   +   Laboratorieanalyseret   +   Early harvest   +   Direkte fra producenten   +   Én olie · Én producent · Én unik fortælling   +   Sikr din plads ›   +   Kun 50 pladser til founding members   +   Laboratorieanalyseret   +   Early harvest   +   Direkte fra producenten   +   Én olie · Én producent · Én unik fortælling   +   Sikr din plads ›

Sådan udvælger vi vores producenter

Kurateret med nysgerrighed, tillid og respekt for håndværket

Hos OliveOlive handler vores valg af producenter ikke bare om at finde god smag. Det handler om at finde de mennesker der arbejder med dybde, hjerte og håndværk.

Nogle gange ankommer vi til en gård og mærker det med det samme. Luften lugter af rosmarin og varm jord. En mand eller kvinde tager imod os, rolig og selvfølgelig, med den selvsikkerhed der kommer af at kende sin jord ud og ind. De fører os rundt mellem træerne og skænker os en smagning direkte fra tanken.

Andre gange starter det med en flaske, en anbefaling og en grundig smagning i vores eget køkken. Men vi sætter aldrig vores navn på en olie vi ikke har smagt og dokumenteret. Personligt kendskab til producenten og en lab-rapport i hånden er vores minimumskrav.

Ingen af de olier vi sender til dig er valgt fra et katalog eller en grossist. De er valgt på baggrund af personligt kendskab, grundig smagning og en lab-rapport vi deler med dig.

Fem kriterier bag hver flaske

1. Premium kvalitet, dokumenteret

Vi smager olien grundigt og analyserer dokumentationen. Kun olier vi selv ville tage med hjem til vores eget køkken kommer videre. - Polyfenolindhold min. 400 mg/kg, ofte langt over. - FFA og peroxidtal dokumenteret i lab-rapport. - Vi deler alle tal med dig.

2. Tidlig høst og frisk presning

Tidlig høst er et valg der koster producenten noget. Grønne, umodne oliven giver markant mindre olie pr. træ. Alligevel vælger de bedste producenter det igen og igen, fordi det er her kvaliteten skabes. - Olivenerne høstes tidligt mens de stadig er grønne og på sit polyfenolmæssige højdepunkt. - Koldpresning inden for få timer efter høst bevarer aromaer og kompleksitet. - Smagen er intens og frisk med noter af græs, grøn tomat og artiskok.

3. Single estate, ingen blandinger

En stor del af olien i supermarkeder er blandet fra oliven fra flere lande og sæsoner. Det fortæller dig ingenting om hvor den kommer fra. Hos OliveOlive kommer hver flaske fra ét sted. - Én producent, én gård, ét terroir. - Autentisk og sporbar smagsprofil. - Du kender historien bag præcis den flaske du holder i hænderne,

4. Respekt for naturen

De fleste af vores producenter arbejder efter økologiske principper. Nogle er certificerede, andre er ikke, fordi certificeringen kræver et bureaukratisk apparat der er svært at bære for en lille familiedrevet gård. Men metoderne er de samme. - Ingen pesticider og ingen kunstgødning hos de producenter vi arbejder med. - Mange bruger cover crops, naturlig gødning og gamle dyrkningsmetoder. - Vi kender markerne og menneskene. Det er vores garanti, ikke et certifikat.

5. Direkte og fair betaling

Vi handler direkte uden mellemled. Det betyder at du får deres bedste olie ufortyndet, og at producenterne får en ordentlig pris for det håndværk de lægger i hver flaske. - Ingen grossist, ingen blanding, ingen fortynding. - Direkte relation til producenten sikrer kvalitet og sporbarhed. - De olier der aldrig når supermarkedshylden er ofte dem der er lavet med størst omhu.

Hvad vi kigger efter, og hvad vi fravælger

Det er nemmere at sige ja end nej. Og det er præcis derfor vi har valgt at starte med spørgsmålene.

Er olivenerne tidligt høstet? Er polyfenolindholdet dokumenteret? Kommer olien fra ét sted? Ved vi nok om menneskerne bag?

Kan vi ikke svare ja på alle fire, er olien ikke noget for os. Uanset hvor godt den smager. Uanset prisen. Uanset historien.

Vi fravælger olier blandet fra flere lande og sæsoner. Olier uden lab-rapport. Producenter der ikke kan fortælle historien bag deres eget produkt.

Fordi du fortjener at vide præcis hvad du får. Og fordi vi ikke kan sende noget videre vi ikke selv kan stå hundrede procent inde for.

Det er vores standard. Den går vi ikke på kompromis med.

Hvad det betyder for dig

Pakken er tungere end du husker. Du trækker flasken op – farven er dybt grøn, næsten uigennemsigtig. Du skruer låget af og lukker øjnene uden at tænke over det. Det lugter af olivenmark – frisk, grønt, med en let bitterhed der siger: det her er tidligt høstet. Du ved hvem der lavede den. Du ved hvornår. Det er ikke en flaske olie. Det er en adresse.

Hvert drop indeholder én 500 ml flaske ekstra jomfru olivenolie – early harvest, koldpresset og med dokumenterede analyseværdier. Et følgekort med producentens historie. Smagsnoter. Og et oliemoment-kort der viser dig præcis hvornår og hvordan olien er på sit bedste.

Det er ikke et abonnement du glemmer. Det er noget du venter på.